Hvad er en momentnøgle?

Momentnøglen er uundværlig i hjemmeværkstedet, hvor der arbejdes præcist eller med delikate dele og materialer - eks. carbon, frempind på cyklen, ved hjulskift på bil og mange andre steder hvor man ellers nemt kan overspænde skruer og møtrikker. Momentnøglen benyttes især til køretøjer og motordele.

Momentnøgle til bil

En momentnøgle er i manges øjne måske ikke det mest nødvendige stykke værktøj at eje selv. Det er dog ikke helt sandt. Du har ikke behov for den hverdag, men når du sidder fast i trafikken, kan den gavne dig mere end du tror. Fordi den kan redde liv, men også som en bonus kan bespare dig økonomisk. Den er nem at bruge til at stramme løse led og du sparer mange ture til teknisk service værksteder, som automekanikere og cykelbutikken. Det er en go ide at spænde efter når du har kørt en 100 – 200 km. Spændes de ikke ens, kan du opleve at bilen får vibrationer. Det kan for det meste mærkes ekstra tydelig ved opbremsning.

Hvorfor bruge en momentnøgle?

I mange situationer, er det en rigtig god idé at anvende en momentnøgle i fm. tilspænding af bolte og møtrikker. Det handler ikke altid om at spænde mest muligt, men derimod at spænde så korrekt som muligt. Det kan være afgørende i forhold til det materiale, man arbejder med – eller en forudsætning for sikkerhed. Et godt eksempel kunne være, når man spænder hjul på en bil. Her er det afgørende, at hjulboltene er spændt hårdt nok, for at sikre, at hjulene ikke sidder løst. Omvendt er det også – afhængigt af ens fælge – vigtigt, at man ikke spænder for hårdt, da det kan gøre fælgene skæve og således forårsage ujævnt slid på dækkene. Aluminium er blødere end stål, hvorfor der også kan være forskel på, hvor hårdt man skal spænde sine alufælge i forhold stålfælge.

Et værktøj med mange funktioner

Momentnøgler anvendes også i situationer, hvor man skal sikre en ensartet tilspænding. Det kan f.eks. være flanger, der skal krydsspændes med momentnøgle – og ofte ad flere omgange – for at sikre, at der er samme tryk på pakningen hele vejen rundt. Ellers kan man opleve utætheder og i værste fald, at man får gjort emnet skævt, fordi det simpelthen spændes for hårdt. I sådanne tilfælde vil man typisk ”krydsspænde”, hvilket vil sige, at man spænder diagonalt modsat. Forestil dig en urskive, hvor tallene er bolte, der skal spændes. I dette tilfælde vil man således spænde sin klokken 12 og derefter klokken 6. Så tager man klokken 9, klokken 3, klokken 1, klokken 7 etc.